GarderBasen GarderNyt Projekter LGF-Shop GarderForum Danske Bygarder Kalender Garder-Rejser Garder Kurser
     Forsiden           Hvad er LGF?           InfoMails           GarderJobs           Links           English           Printervenlig udgave
 

GarderNyt - Fem år i orange

Om få dage kan landets mest orange orkester fejre fem års fødselsdag med op mod 1000 gæster. Du er inviteret med, og får her lidt af opskriften.

Første del af opskriften på en sprængfarlig orange energiblanding får du her. Sidste del af opskriften får du, hvis du møder op til en gigantisk festkoncert den 17. april i Amager Bio, hvor Copenhagen Showband markerer sine første fem år for fuld udblæsning.

Fra bandets fødsel i 2005 har alt fokus samlet sig om at underholde publikum. Publikum skal ikke alene hører god musik, de skal være begejstrede. Så begejstrede at de ikke kan stå stille. På den måde skabes også et band i topform, for der findes ikke noget federe end at underholde publikum.

Den orange farve er blevet en identitet for Copenhagen Showband. Ingen af medlemmerne kan se en appelsin, uden at de straks kommer til at tænke deres band. Det giver et engagement og en fællesskabsfølelse, som er helt ud over det sædvanlige.

Fyr den af…
Et jævnt flow af nye ambitiøse planer har holdt motivationen i top hos de 40 medlemmer i Copenhagen Showband. Lørdag den 17. april kl. 19.00 lukker bandet dørene op til endnu et af deres store projekter. Deres hidtil største festkoncert, hvor bandet i to timer vil underholde et dansende publikum i Amager Bio. Senere på aftenen afløses det orange orkester af partybandet WORK IT OUT og DJ Prosit, som vil følge publikum trygt igennem natten.

Vil du smage på resultatet af denne opskrift, og invitere dine venner med til en festlig oplevelse, så læs mere på www.festkoncert.dk

Vi ses…




Tilbage

Team Stålfinger